Jeg er chokeret over hvordan vi behandler vores ældre i Roskilde

February 28, 2025

Som ungt menneske er jeg forbavset, chokeret og rystet over, hvordan vi behandler vores ældre i Roskilde. Jeg synes, det er decideret pinligt, at vi ikke viser respekt for dem, der har bygget vores samfund op gennem generationer.

På byrådsmødet, d. 26/22025, var der spørgetime, hvor Roskildes borgere, kunne stille spørgsmål til dagsordenen. Her stillede flere aktører, fra foreningen “Seniorbo Svogerslev” spørgsmål, angående borgmester, Thomas Breddams sjove, mærkværdige og ironiske tilgang til projektet om et kommende seniorbofællesskab i Svogerslev.

Her måtte spørgerne, ikke færdiggøre deres spørgsmål, og blev mødt af afbrydelser og en vis mangel på respekt. De ældre seniorer, der blot ønskede svar på, om det kunne være muligt at få et seniorbofællesskab, hvor de kunne spille kort, lave mad og leve resten af deres dage, fik ikke lov til at spørge.

De blev i stedet mødt af en borgmester, der afbrød dem og mente, at deres spørgsmål ikke var relevante for dagsordenen. Man kan argumentere for, at den direkte kritik fra spørgerne var rettet mod borgmesteren og hans parti, hvilket kan have været årsagen til afbrydelsen. Som ordstyrer valgte han på udemokratisk vis ikke at give taletid til sine modstandere – som blot er ældre borgere, der ønsker et sted at trives, en ramme at føle sig tryg i og en base at kalde hjem.

Mange ældre lever i dag alene, ensomme og uden besøg af deres børn eller børnebørn, fordi vi lever i et travlt samfund, hvor dette desværre i nogle tilfælde ikke bliver prioriteret. At en gruppe ældre mennesker, frivilligt, har stiftet en forening, hvor de ønsker godkendelse fra kommunen til at bygge et seniorbofællesskab, hvor de kan trives, mødes og læse dagens avis sammen, forstår jeg simpelthen ikke, at man har en vis sympati, forståelse og især respekt over for.

Det er lige før, at hvis denne tendens fortsætter – hvor vi ikke er lyttende, forstående og respekterende over for vores ældre generationer, som har formet det samfund, vi har i dag – så bliver jeg bange for, at det en dag bliver mig, når jeg bliver gammel.

Det kan vi simpelthen ikke tilbyde vores ældre generationer. Derfor skal vi genetablere respekten for vores ældre seniorer, så de også bliver hørt, og selvfølgelig får deres seniorbofællesskaber.

daniel elmann debat avis online indlæg