Mit
Roskilde
2040
Respekt for det
lokale erhvervsliv
Flere unge
i fritidsjob
Mere Roskilde
Mindre Kommune
Download siden her som et
46 siders visionsmagasin
(PDF format) eller scroll videre
Intro
Dette politiske visionsmagasin er skabt for at give dig som læser et klart overblik over min vision for Roskildes fremtid.
Som byrådskandidat for Liberal Alliance Daniel Elmann deler jeg her mine idéer til, hvordan vi kan forme vores kommune i de kommende år, og giver dig et konkret overblik over de resultater, jeg ønsker at skabe i fremtiden for vores gamle by.
Derfor vil jeg fokusere på seks konkrete områder, hvor jeg deler mine fremtidsudsigter for ’Mit Roskilde 2040’
- Roskilde skal være erhvervslivets foretrukne hjemsted
- Roskilde skal have flere unge i fritidsjob
- Roskilde skal sætte borgeren før kommunen
- Roskilde kan ikke alene løse verdens klimaudfordringer
- Roskilde skal bygge bro mellem land og by
- Roskilde skal have S-tog – Nu!
- Roskilde skal tilbyde de bedste uddannelsesmuligheder
Din unge
liberale
stemme
Lidt om mig, Daniel Elmann:
Jeg er en ung kandidat for Liberal Alliance, bosat i Roskilde og er 24 år gammel.
Til hverdag, studerer jeg HA Almen erhvervsøkonomi på CBS og arbejder som studentermedhjælper i forsikringsselskabet Alm.Brand, hvor jeg sidder i afdelingen for koncernkommunikation. Jeg har desuden tidligere arbejdet og været studentermedhjælper hos virksomheden Hi3G, hvor jeg beskæftigede mig med bogholderi.
Derudover har jeg boet, det samme sted i Himmelev i Roskilde siden 2009, men flyttede fornyeligt ned ved Roskilde Station. Jeg er vokset op med en enlig mor, Heidi, og to små søskende, som er tvillinger ved navn Marius og Laura.
Jeg kan hilse og sige, at det var udfordrende at være storebror, da man var mindre.
Unge mennesker skal ikke sidde hjemme bag computeren og mistrives. De skal ud og sætte varer på hylderne, være en del af et fællesskab og lære det at tage et ansvar.
- Roskilde skal være erhvervslivets foretrukne hjemsted
Roskilde skal være et attraktivt sted at drive virksomhed. Vi skal fjerne unødigt bureaukrati, styrke infrastrukturen og sikre bedre vilkår for erhvervslivet, så vi skaber vækst, arbejdspladser og en spirende by i udvikling. - Roskilde skal have flere unge i fritidsjob
Roskilde skal have flere unge i fritidsjob, hvilket styrker både deres personlige udvikling og fremtidige muligheder. Dette hjælper på unges mistrivsel, fremmer ansvar og gåpåmod samt modvirker ungdomskriminalitet. - Roskilde skal sætte borgeren før kommunen
Kommunen skal tjene borgerne – ikke omvendt. Vi skal reducere unødvendig administration, styrke valgfriheden og sikre, at skattekronerne bruges fornuftigt. - Roskilde kan ikke alene løse verdens klimaudfordringer
Roskilde skal tage ansvar for klimaet på lokalt niveau, men uden at straffe erhvervsliv og borgere ved at føre rød symbolpolitik. Vi skal satse på lokal klimatilpasning, markedsdrevne løsninger og private investeringer, der skaber reel grøn omstilling. - Roskilde skal bygge bro mellem land og by
Vi skal styrke forbindelserne mellem by og land, så alle borgere i Roskilde Kommune kan drage fordel af udvikling, moderne infrastruktur og flere transportmuligheder. Derfor skal vi have S-tog til Roskilde, så vi kan styrke væksten, mobiliteten og livet i bymidten. - Roskilde skal tilbyde de bedste uddannelsesmuligheder
Roskilde skal tilbyde de bedste uddannelser – fra gymnasier og erhvervsuddannelser til finansiel dannelse. Vi skal styrke brobygningen, bekæmpe uddannelsessnobberiet og give de unge generationer bedre økonomiske færdigheder.
Jeg håber, du som læser får et indblik i, hvad jeg som ung kandidat for Liberal Alliance ønsker at arbejde hen imod for Roskilde. Mange tak, fordi du tager dig tid til at læse med.
Roskilde skal være erhvervslivets foretrukne hjemsted
Fremtidens Roskilde skal kunne byde alle former for virksomheder velkomne – store som små – fra selvstændige bilmekanikere og lokale frisører til alle andre, der ønsker at drive forretning i Roskilde.
Erhvervslivet i Roskilde skaber vækst, liv og arbejdspladser i byen. De er med til at sikre, at familien kan få mad på bordet, rejse ud i verden og opretholde en vis levestandard.
Roskilde har i alt 6.829 aktive virksomheder registreret (Erhvervsstyrelsen, 2025, Søgning i CVR). Den lokale tøjbutik, der sælger tøj til alle årstiderne. Restauranten, der dækker op til, at vi roskildensere kan fejre vores familiers fødselsdag samt tage på en romantisk date eller blot supermarkedet, som sikrer, at vi kan få vores dagligvarer, er alle sammen med til at gøre, at vi kan få hjulene til at køre rundt i vores gamle by.
Derfor skal vi politikere have evnen og lysten til at sikre de bedste rammer for at kunne drive virksomhed i Roskilde, så de ikke flygter til andre byer, men derimod bliver velkendte ansigter i bylivet.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
- Byggeprojekter og lokalplaner i Roskilde Kommune skal hurtigere kunne udrulles og godkendes.
- Dækningsafgiften skal på sigt afskaffes.
- Et bedre samarbejde mellem det offentlige og private.
- Genetablere respekten for det lokale erhvervsliv.
- Byde store virksomheder velkommen.
- Sikre flere parkeringspladser i midtbyen.
- Julegaver til offentligt ansatte skal prioriteres på det lokale erhvervsliv i Roskilde.
Byggeprojekter og lokalplaner i Roskilde Kommune, skal hurtigere kunne udrulles og godkendes.
En forudsætning for, at vores virksomheder i Roskilde kan vækste, skabe arbejdspladser og sikre en livlig by, er, at man hurtigere kan få udvidet, bygget eller godkendt et byggeprojekt.
Roskilde Kommune ligger desværre nummer 77 ud af 98 kommuner, når det kommer til godkendelsen af byggeprojekter. Det tager nemlig helt op til 70 dage, før man får svar på sin ansøgning. Til sammenligning ligger vores nabokommune, Solrød Kommune, nummer 4 med en behandlingstid på blot 13 dage (Dansk Industri, 2025).
Det skal vi kunne gøre bedre i Roskilde.
Vi skal prioritere, at vores lokale erhvervsliv og virksomheder får mulighed for at realisere deres byggeprojekter hurtigere end nogensinde før – så de kan skabe vækst, arbejdspladser og glade smil i bybilledet. Samtidig skal vi gøre det nemmere og mere overskueligt at være lokal erhvervsdrivende i Roskilde.
Derfor vil jeg og Liberal Alliance fortsat kæmpe benhårdt for, at sagsbehandlingstiden for byggeprojekter nedbringes markant, så vi i de kommende år kan se virksomheder udvide, vokse og bidrage endnu mere til Roskildes udvikling.
Solrød Kommune har siden kommunalvalget i 2021 haft en borgmester fra Liberal Alliance, Emil Blücher, som har kæmpet benhårdt for at nedbringe sagsbehandlingstiden markant. I 2022 var behandlingstiden hele 130 dage, og kommunen lå nummer 91 ud af 98 – i dag ligger den nummer 4.
af 98 kommuner
når det kommer til godkendelsen af byggeprojekter.
Dækningsafgiften skal på sigt afskaffes
Erhvervslivet i Roskilde har de seneste år kæmpet med udfordringer som coronakrisen, efterfølgende leveranceproblemer og en inflationskrise, der har presset deres likviditet. For at styrke det lokale erhvervsliv og skabe vækst, bør vi diskutere, om dækningsafgiften på sigt skal afskaffes, så virksomheder får bedre rammer til at investere og udvikle sig.
Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der pålægges i 33 af Danmarks 98 kommuner. Afgiften er designet til at dække kommunens udgifter forbundet med erhvervsejendommens belastning af infrastrukturen (WTC Advokaterne, 29 nov. 2024).
Dette betyder, at 66% af alle kommuner allerede har valgt at afskaffe dækningsafgiften, hvorfor Roskilde Kommune på sigt også bør overveje at afskaffe denne kommunale beskatning på erhvervslivet.
Skatten forhindrer virksomhederne i at vækste, skabe overskud og foretage investeringer, som er med til at skabe arbejdspladser og fornyet energi i byen.
Ifølge opgørelsen over dækningsafgiften i Roskilde Kommune forventes indtægten for 2024 at være 74,5 mio. kr. fra erhvervsejendomme og 23,7 mio. kr. fra offentlige ejendomme, hvilket giver en samlet indtægt på i alt 98,2 mio. kr. Dette er en stigning i forhold til 2023, hvor dækningsafgiften var på henholdsvis 47,3 mio. kr. fra erhvervsejendomme og 26,3 mio. kr. fra offentlige ejendomme (Roskilde Kommune, 2024, Erhvervsudvalget).
Dækningsafgiften er en skat på ejendom, der straffer virksomheder for at eje eller udvide deres bygninger, hvilket hæmmer vækst og innovation. En afskaffelse af dækningsafgiften kan sikre, at Roskilde tiltrækker flere virksomheder, skaber arbejdspladser og sikrer økonomisk vækst, da kapitalen i stedet kan bruges på investeringer og udvikling. Et frit og erhvervsvenligt miljø vil gøre kommunen mere konkurrencedygtig og tiltrække nye investeringer.
Et bedre samarbejde mellem det offentlige og private
Roskilde Kommune har velfærdsmonopol på mange områder, såsom folkeskoler, børnehaver og ældrepleje. Dette betyder, at disse institutioner drives af kommunen – både økonomisk, administrativt og den daglige drift, samt at det bliver svært for private virksomheder at komme ind på markedet. At Roskilde Kommune har monopoler, på disse såkaldte offentlige instanser, kan til tider være udfordrende, hæmmende og krævende.
Det kan være udfordrende, fordi folkeskolerne, børnehaverne og ældreplejen aldrig får lov til at udvikle sig, vækste og altid kan få lov til at køre videre, selvom arbejdspladsen fungerer utilfredsstillende med mangler og fejl – både hvad angår økonomi, forplejning og færdigheder.
Når man automatisk i Danmark har givet et monopol til en kommunal instans, betyder dette, at det er usædvanligt svært at skabe en konkurrence, hvor de institutioner, der køres dårligst, får lov til at blive ved med at køre dårligt. De såkaldte kunder, som er alle roskildenserne, der betaler kommunalskat i kommunen, får nemlig kun et tilbud – og har til tider, ikke det frie valg, om hvilken folkeskole, de skal sende deres barn på, hvilket plejehjem sin gamle far skal bruge resten af sine dage på – eller hvilken institution, der skal passe dit barn.
Derfor skal vi turde tænke nyt – og ikke være bange for de private, der kan komme med nye, forbedrede og alternative løsninger på mange forskellige områder – både i ældreplejen, folkeskolen eller en helt tredje instans, hvor kommunen har et velfærdsmonopol.
Et godt eksempel, er under COVID-19-pandemien, hvor virksomheden Copenhagen Medical A/S spillede en afgørende rolle, ved at tilbyde både PCR- og hurtigtests (antigen- og antistoftests) til den danske befolkning. Deres indsats bidrog til at lette presset på det offentlige sundhedssystem, hvor der var lange ventetider til at få foretaget en corona test. Men her viste, Copenhagen Medical A/S, på daværende tidspunkt, at det lykkedes at lette presset, ved at man skabte et godt, bredt og ordentligt samarbejde mellem det private og det offentlige, så befolkningen hurtigere kunne blive testet (TV2, 2021).
Et andet godt eksempel, er fra vores egen kommune, Roskilde Kommune, som igangsatte to projekter, hvor man udviklede en velfærdsteknologi, via et samarbejde mellem det private erhvervsliv og kommunen.
Det ene projekt omhandlede, at man satte fokus på virtuelle borgerbesøg i hjemmeplejen. Dette skulle afhjælpe, at hjemmeplejen oftest har travlt, og ikke kan afhjælpe og imødekomme alle krav fra de ældre borgere, hvorfor man igangsatte virtuelle besøg, hvilket medførte, at flere krav hos de ældre borgere blev imødekommet.
Det andet projekt drejede sig om indkøb og afprøvning af et digitalt træningsredskab til rehabilitering af kræftpatienter. Træningsafsnittet i Roskilde Kommune gjorde det muligt for de mest sårbare borgere, som på grund af f.eks. nedsat immunforsvar har svært ved at møde fysisk op til genoptræning, at modtage den nødvendige hjælp. Derfor igangsatte man projektet, hvilket viste sig at give flere borgere med nedsat immunforsvar den hjælp, de havde behov for. (Roskilde Kommune, 2024, Byrådsreferat).
Derfor bør Roskilde Kommune aktivt fremme et bredere samarbejde mellem det offentlige og private, så vi kan sikre bedre løsninger på velfærdsområderne, hvor kommunens monopoler ellers kan føre til blokering og manglende konkurrence.
Hvis vi fremadrettet inddrager private aktører, får vi mulighed for at skabe innovation, effektivitet og bedre service for borgerne. Når det offentlige og private arbejder sammen, kan vi afhjælpe ressourcemangel, udvikle nye teknologier og sikre, at roskildenserne får det bedste tilbud – uanset om det gælder ældrepleje, folkeskoler eller rehabilitering. Konkurrencen og samarbejdet er en nødvendighed for at sikre fremtidens velfærd.
Genetablere respekten for det lokale erhvervsliv
Roskilde Kommune skal genetablere respekten for det lokale erhvervsliv, hvor man ikke laver fjollede forsøgsordninger, som vi så nede på Stændertorvet i sommeren 2024, som har enorme konsekvenser for det lokale erhvervsliv økonomisk. Men, hvor man samtidigt ikke lyttede til borgerne og det lokale erhvervsliv, som har deres daglige hverdag, midt nede i midtbyen.
Her vedtog venstrefløjen i Roskilde Kommune en forsøgsordning, hvor man tager aktiviteten, de glade handlende og det spirende byliv ud af bymidten, fordi man valgte, at der i sommerperioden 2024, ikke skulle være nogen parkeringspladser midt på Stændertorvet. Dynamisk bymidte”, hvor man ville fremstå symbolpolitisk korrekte i borgernes øjne ved at vedtage et grønt politisk udspil, som skulle sikre mindre CO2 i byen, samt flere glade handlende og et spirende byliv.
Dette resulterede dog i, at det lokale erhvervsliv, mistede en stor del af deres omsætning, fordi mange af deres kunder ikke besøgte deres butik, fordi man skræmte dem væk på baggrund af manglende parkeringspladser. Et udpluk af 52 lokale erhvervsdrivende i Roskilde Kommune, viser at omsætningen faldt i gennemsnit med -5,17 procent i juli og -2,14 procent i august sammenlignet med året forinden, i 2023. Alene kan man blot tage udgangspunkt i den lokale restaurant, Rådhuskælderen, som havde et fald i omsætningen på hele 20 procent, som også var nødsaget til at sende personale hjem (SN.dk, 5/10-2024)
Samtidig igangsatte, man en høringsproces, for at få borgerhenvendelser fra roskildenserne, hvad de synes om den ”Dynamisk bymidte”, inden forsøget blev vedtaget. Her kom der 315 høringssvar frem, hvor det stod klart, at det lokale erhvervsliv og borgere fra Roskilde var dybt uenige i det fjollede sommerforsøg.
De lokale erhvervsdrivende kommenterede nemlig, at de manglende parkeringspladser, manglende handlende og det manglende spirende byliv, ville medføre, at omsætningen ville falde, bylivet ville falde og antallet af butikker på sigt ville kunne falde
(Roskilde Kommune, 2024, Hørringsvar).
Dette forsøg har haft enorme konsekvenser, ikke kun for det lokale erhvervsliv, men også helt almindelige danskeres hverdag, som gerne vil kunne komme fra A til B på en hurtigere, nemmere og mere effektiv måde. Det gør man ikke ved at omdanne Roskilde til København, hvor roskildenserne skal cykle rundt på Christiania cykler, fordi man gerne vil have en bilfri bymidte.
Derfor vil jeg og Liberal Alliance kæmpe benhårdt for, at dette forsøg ikke genoptages år efter år, men derimod kigge på alternative løsninger, hvor man rykker forsøget til Hestetorvet og skaber liv her – eller ved at igangsætte og bygge flere parkeringspladser- og parkeringshuse i Roskilde, samt at man er lyttende, forstående og især genetablerer respekten for det lokale erhvervsliv, så vi får en by, med glade handlende, et spirende liv og en by, hvor vi ikke skræmmer erhvervslivet væk.
1500 medarbejdere i Trekroner fra 2027
Byde store virksomheder velkommen
Roskilde skal være en attraktiv destination på landkortet, hvor store virksomheder har lyst til at hejse deres flag, igangsætte deres produktion og udvide deres horisont. Derfor skal vi strække vores arm så langt ud, som overhovedet muligt for at byde store virksomheder velkommen i Roskilde, så vores kommune kan vækste, skabe arbejdspladser og fortsætte med at være en erhvervsvenlig kommune.
Roskilde får gavn af 1.500 medarbejdere fra 2027, der vil få deres daglige arbejdsplads i Trekroner.
Her flytter virksomheden, MAN Energy Solutions, nemlig fra København til Trekroner (Roskilde Kommune, 21/4-2024).
Dette betyder, at vi får flere kommende arbejdspladser til Roskilde, og der kommer til at være en tilflytning til Roskilde. Derudover kommer der mere vækst til kommunen, øget skatteindtægter og en livlig by i Trekroner. Dermed skal der bygges flere boliger til børnefamilier, studieboliger til uddannelse og skabes en helt ny bydel, de næstkommende år.
At en stor virksomhed, som MAN Energy Solutions, ønsker at vælge Roskilde til, ville betyde, at vi på sigt kan være med til at skabe en byudvikling i vækst, som sikrer, at Roskilde bliver en by, man vælger til, når man skal drive forretning, bo eller leve. Flere ville begynde at tage offentligt transport til Trekroner Station, og vi ville se flere færdes i byen.
Roskilde Kommune får også glæde af projektet ”Risø Getaway”, som skal sikre en helt ny bydel i udvikling, i og omkring Risø. Dette omfatter et uddannelsesmiljø med op til 400 kandidatstuderende, studie- og forskerboliger og en innovations- og erhvervspark med plads til 4.000 arbejdspladser (DTU, 19/3-2024).
RISØ Gateway
Dette betyder, at vi kommer til at se en kommune i de næstkommende år med vækst, arbejdspladser og tilflytning.
Dette betyder også, at vi på sigt får en kommune, hvor man kan køre forbi Trekroner og se et byliv i vækst med glade familieliv og et spirende erhvervsliv, og efterfølgende dreje af på rute 6, hvor man ligeledes ville se et erhvervsliv i spirende udvikling, fremgang og opgang, når man kommer forbi Risø og kører op imod Jyllinge.
Derfor skal vi som kommune i fremtiden altid kunne byde store virksomheder velkommen. Vi skal kunneomstille os, være parate og give disse virksomheder, projekter og forsøg den bedste velkomst, så borgerne føler sig mødt med glade smil, et velfungerende erhvervsliv og gøre klar til en by i udvikling.
Vi skal derfor turde tænke større om vores gamle by, så vi altid kan omstille os til disse nye og store forandringer. Derfor skal vi give disse virksomheder, de bedste muligheder for at kunne vokse og skabe vækst i lokalsamfundet, bidrage til innovation og en bæredygtig udvikling, samt tiltrække arbejdspladser og investeringer. Dette vil på sigt, styrke Roskildes position, som en ledende kraft indenfor erhvervslivet.
Manglen på parkeringspladser i Roskilde midtby er en udfordring, der skaber frustration hos både handlende og erhvervsdrivende
Sikre flere parkeringspladser i midtbyen
Et godt erhvervsliv kræver nem adgang for kunder, medarbejdere og leverandører. I dag er manglen på parkeringspladser i Roskildes midtby en udfordring, der skaber frustration hos både handlende og erhvervsdrivende. Hvis vi vil styrke bylivet og gøre det attraktivt at drive forretning i Roskilde, skal vi sikre flere tilgængelige parkeringspladser tæt på butikker og arbejdspladser.
Folk, der kommer langvejsfra, vælger simpelthen Roskilde fra, fordi det er utrolig svært at få en parkeringsplads oppe i midtbyen. Dette er udfordrende for vores lokale erhvervsliv i fremtiden, da kunderne ikke besøger dem, men derimod besøger andre byer, hvor der er nemme og tilgængelige parkeringspladser.
Et godt eksempel, er Schmeltz Plads oppe i midtbyen, hvor man må køre rundt flere gange for at kunne få en parkeringsplads, fordi der altid er optaget. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi ikke kan tilbyde vores kunder i byen en parkeringsplads, som kommer langvejsfra. Derudover gør sommerforsøget, ikke dette lettere tilgængeligt. Tværtimod bliver det sværere.
Derfor vil jeg og Liberal Alliance fortsætte med at arbejde for flere bynære parkeringspladser, så der kommer en lettere, nemmere og forbedret tilgang af glade handlende udefra. Men at vi også får besøg fra alle landets byer, så de kan omtale Roskilde, som en livlig, spirende og fortsat taknemmelig by at besøge.
Julegaver til offentligt ansatte skal prioriteres på det lokale erhvervsliv i Roskilde
Roskildes lokale erhvervsdrivende og større virksomheder har i de seneste par år været udfordret, både under coronakrisen, hvor de blev nødt til at holde lukket og knap nok kunne få hjulene til at dreje rundt, samt under inflationskrisen, hvor elregningerne steg voldsomt. Hertil kommer bymidteforsøget, hvor Byrådet indførte en ordning, der havde direkte negative økonomiske konsekvenser for de lokale virksomheder i Roskilde.
Hvis vi ønsker et spirende, livligt og velfungerende handelsliv i Roskilde, hvor virksomhederne vælger byen til i stedet for at flytte til andre attraktive områder, skal vi sikre, at de har gode vilkår for at drive virksomhed her.
Derfor mener jeg, at vi som kommune bør prioritere, at julegaverne til Roskildes offentligt ansatte købes lokalt. Det kan gøres gennem et udbud, hvor alle lokale erhvervsdrivende får mulighed for at byde ind med forskellige typer gaver, som kommunen derefter kan tilkøbe.
Vi ser allerede et godt eksempel på dette i Roskildekalenderen. I 2024 indeholdt julekalenderen 24 gaver til en samlet værdi af mere end 3.000 kr. i hver kalender (Bykalender, Roskildekalenderen 2024). Her kunne borgerne i Roskilde støtte det lokale erhvervsliv ved at købe kalenderen og samtidig bidrage til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.
Som kommune bør vi kunne skabe en ordning, hvor lokale virksomheder kan vinde et udbud og tilbyde deres produkter som julegaver til offentligt ansatte. Kommunens institutioner og indkøbsafdelinger kan derefter vælge mellem de forskellige tilbud og købe ind på en måde, der gavner både medarbejderne og det lokale erhvervsliv i Roskilde.
Dette vil ikke blot øge omsætningen og optimismen hos de lokale virksomheder, men også give de offentligt ansatte et større kendskab til byens erhvervsliv og dens mange muligheder.
Roskilde skal have flere unge i fritidsjob
Fremtidens Roskilde skal kunne prale med at være en af de kommuner i landet, som arbejder hen imod at have flest unge mennesker i fritidsjob.
Et fritidsjob markerer begyndelsen på voksenlivet.Uanset, om det er at gå med aviser, som 13-årig, fylde varer op i det lokale supermarked, eller være tjener på en af byens lokale restauranter. Ungdommen lærer at tage ansvar, være en del af et fællesskab og at være en del af noget, der er større.
Følelsen af at kunne bidrage med noget, gøre noget og ordne noget. At være nyttig overfor andre mennesker, fordi man er afhængig af, at et individ kommer på arbejde, er følelsen af at være en del af et samfund, hvor alle bidrager til samfundskagen, uanset hvilken form for fritidsjob, det end måtte være.
Derudover er det vigtigt, at unge mennesker lærer at tage ansvar for sig selv, især sin økonomi. Unge mennesker skal lære, hvad indtægter, udgifter og budget er. De skal ikke kigge på deres forældre, hvis de ønsker noget. De skal lære selv at tage ansvar, for at tjene deres egne penge, så de lærer følelsen af at spare op, uden at skulle kunne pege på alt.
Dertil, skal det nævnes, at knap 43.000 unge, hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i alderen 15-24-årige i 2023 (Børn- og Undervisningsministeriet, 19/6-2024). Dette betyder, at de hverken har en uddannelse eller et fritidsjob, men blot lever derhjemme, uden nogen form for trivsel, kontakt eller lignende med omverden.
En anden undersøgelse fra Danmarks Statistik viser desværre, at Roskilde Kommune er en af de allerlaveste kommuner, med antallet af unge i fritidsjob i alderen fra 13-17-årige. Det er nemlig kun hvert tredje barn i Roskilde Kommune i denne aldersgruppe, der har et fritidsjob. Til sammenligning ligger Roskilde Kommune nr. 87 ud af 99 kommuner (Danmarks Statistik, 2/2-2023).
Derfor skal vi have endnu flere unge i fritidsjob i Roskilde. Dette sikrer vi, ved at skabe en endnu bedre dialog mellem det lokale erhvervsliv og de unge flittige mennesker.
Vi skal nemlig gøre det fedt for de unge at gå på arbejde.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
• Bekæmpe mistrivslen blandt unge mennesker.
• Byde foreningslivet hjerteligt velkommen.
• Flere unge mennesker ud af ungdomskriminalitet.
• Flere unge mennesker i erhvervspraktik.
MIT ALLERFØRSTE FRITIDSJOB
I ET SUPERMARKED!
Kokos-is og Asti – ikke en klassisk morgenmad, men det var altså noget af det, jeg fyldte på hylderne, da jeg havde mit allerførste fritidsjob i SuperBrugsen Trekroner.
Jeg var 15 år, cyklede fra Himmelev og lærte for første gang, hvordan det er at møde til tiden, tage ansvar og gøre en forskel – både for kunderne og for mine kolleger.
Det var ikke bare et job – det var mit første møde med voksenlivet. Og den oplevelse burde alle unge have mulighed for.
Bekæmpe mistrivslen blandt unge mennesker
Efter coronakrisen, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede ned og indskrænkede danske unges frihedsrettigheder, så de ikke kunne mødes, tale sammen eller deltage i sociale aktiviteter, men var tvunget til at blive hjemme bag skærmene, er det vigtigere end nogensinde, at vi nu tager de unges behov og ønsker alvorligt.
Noget, som altid har lagt mit hjerte meget nært, er at tjene mine egne penge. At jeg kan stå tidligt op om morgenen en lørdag, efter jeg er kommet sent i seng, men alligevel tage min cykel og komme på arbejde for at gøre en forskel og møde mine kollegaer med et glad smil på læben. Det gør mig glad. Det gør mig stolt og det gør mig klar til fremtiden.
Sådan tænkte jeg, da jeg var 15 år og skulle cykle fra Himmelev til Trekroner, for at fylde varer op i grøntafdelingen i den lokale SuperBrugsen, til alle mennesker i denne bydel i Roskilde. Der var nemlig nogen, som jeg kunne være med til at gøre en forskel for.
Det er desværre ikke alle, som jeg, der har den unikke følelse, hvor de føler sig, som en del af noget større, og det at tage ansvar og gøre en forskel.
Mange unge mennesker lider nemlig af mistrivsel i dag. De har ingen sociale færdigheder, og sidder hjemme på sin flade og spiller computer hele dagen lang. Det er især efter corona krisen, hvor unge mennesker ikke har kunnet være sociale, samt en stigende tid med en generation af unge, der er vokset op med en skærm, bliver vi nødt til at se med alvor i øjnene, at dette er et alvorligt problem.
En af disse årsager, er at dårlig økonomi hænger desværre også tæt sammen med en dårlig livskvalitet. Det ses tydeligt, når syv ud af ti danskere i alderen 18-35 år, hvis økonomi slet ikke hænger sammen, svarer, at de ikke er tilfredse med deres liv (Finans Danmark, 11/3-2024).
Derfor skal, vi som samfund anerkende, at et fritidsjob kan være en kur mod unges mistrivsel. Unge mennesker skal nemlig lærer, hvordan indtægter og udgifter hænger sammen, afkode ens lønseddel, lære hvordan man lægger et budget og hvordan man betaler sine regninger, samt hvordan man sparer op til noget, uden ens forældre skal lege julemanden.
Derudover skal unge mennesker, være en del af et større fællesskab og lære det at tage ansvar. På en arbejdsplads, får man nemlig gode kollegaer, som nogle gange bliver til venner for resten af livet. Herudover typisk, når man har et fritidsjob, samarbejder man med mange andre unge mennesker, hvorfor man lære at være en fælles enhed, der – enten skal fylde varer op i det lokale supermarked, feje gulvet på lageret eller klippe en kunde i en frisørsalon.
Der er mange muligheder for at få flere unge mennesker i fritidsjob i Roskilde. Det vigtigste er, at vi giver dem chancen, så de kan få en god start på livet og lære aspekterne i hvordan økonomi fungerer, fællesskabet ved et fritidsjob og de mange glade smil, man kan få med sine kolleger.
Byde foreningslivet hjerteligt velkommen
Roskilde skal byde foreningslivet velkommen – der, hvor fællesskabet lever, og kreative sjæle mødes. Uanset om det er fodboldholdet, der træner til det afgørende frispark, skakklubben, der finpudser strategien, eller spejderne, der samles om bålet, skal de unge finde deres plads i foreningslivet. Her skabes sammenhold, udvikling og livslange relationer.
Foreningslivet er frivillighedens kræfter. Det er her, man lærer nye mennesker at kende. Men også, hvor man lærer mere om sig selv. Hvad man enten er god eller dårlig til. Det er hvad der gør Danmark smukt, og hvad der skal gøre Roskilde endnu smukkere.
Roskilde har i alt 1.021 frivillige registreret virksomheder (Erhvervsstyrelsen, 2025, Søgning i CVR), og vi ønsker i Liberal Alliance at se endnu flere op blomstre i Roskilde. Derfor skal vi gøre det nemmere, hurtigere og mere effektivt at drive forening i Roskilde, når frivillige kræfter, ønsker at gøre en forskel.
Nogen af de grundlæggende gode, gennemarbejdede og velovervejede tilbud, vi har som kommune er Byens Hus, hvor alle frivillige foreninger kan få adgang til gratis lokaler, som deres medlemmer kan benytte. Det gør det væsentligt nemmere at drive forening, og man skal ikke selv finde lokaler.
Derudover valgte Roskilde i 2017 at etablere Åben Hal, hvor borgere kan booke ledig hal tid, i udvalgte kommunale faciliteter. Der er i alt omkring 3.000 årlige bookinger (Roskilde Kommune, 6/3-2024, Kultur- og Idrætsudvalget). Dette betyder, at sådan en lille ting, som åbne haller, kan hjælpe roskildensernes frivillighed, dyrke sport, grine og træne sammen.
Derfor skal vi også have flere unge ud i foreningslivet, så de lærer at blive dannet, være en del af et fællesskab, og samtidig ikke sidder bag computerskærmen og mistrives.
Et studie lavet af forskere fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup og finansieret af ROCKWOOL Fonden, viser, at det betaler sig at være aktiv fra en tidlig alder. Unge, der som 15- årige har gang i fritidsaktiviteter, har således 60 pct. Større sandsynlighed for at være i beskæftigelse, når de når op i aldersgruppen 25-29 år. Unge, der er aktive i 18-års alderen, har 40 pct. Større sandsynlighed for at være i beskæftigelse (Idrættens Analyseinstitut, 25/8-2022).
Derfor kan man drage paralleller mellem dét at have et fritidsjob og at deltage i en fritidsaktivitet. Begge dele giver unge noget meningsfuldt at beskæftige sig med – et sted, hvor de føler sig som en del af et fællesskab, kan tage ansvar, blive hørt og træde væk fra hverdagens pres for at fordybe sig i det, der virkelig interesserer dem.
Det er fornuftigt. Det er sundt.
Det er Roskildes fremtid.
Flere unge ud af ungdomskriminalitet
Et fritidsjob for unge mennesker sikrer de rette miljøer, omgivelser og omstændigheder. Hvis man har et fritidsjob, er der ikke tid til kedsomhed, som i yderste konsekvens kan betyde kriminalitet. Derfor er et fritidsjob med til at holde unge mennesker væk fra ungdomskriminalitet.
En undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at erfaringerne fra et fritidsjob hjælper teenagere med at udvikle tilværelseskompetencer, som fører til, at de klarer sig bedre i skolen og begår mindre kriminalitet (TrygFondens Børneforskningscenter, 16/11-2018). Dette betyder, at desto flere unge teenagere, der har noget at tage sig til, vil begå mindre kriminalitet og på sigt blive bedre samfundsborgere – både hvad angår karakterniveau, dannelsesperspektivet og det fremtidige arbejdsmarked.
Det er ikke alle, der har været en del af det korrekte fællesskab. Ali, som tidligere har været bandemedlem, forklarer, hvordan han forstod fællesskabet i bandemiljøet: “I skolen laver du lektier, men du er ikke god nok. Herude stjæler du en taske – og du er fucking sej! Den unge er lige blevet anerkendt for sin handling” (TV 2 Kosmopol, 19/9-2023). Derfor er det utrolig vigtigt, at unge teenagere – enten har et fritidsjob eller en fritidsinteresse, de kan bruge tiden på, og færdes i de rette sociale fællesskaber.
Et stærkt fællesskab og meningsfulde aktiviteter er afgørende for at holde unge væk fra kriminalitet.
Fritidsjob og foreningsliv skaber de rette rammer, hvor unge kan udvikle sig, tage ansvar og blive en del af et ordentligt miljø. Når alternative fællesskaber, som bandemiljøer, tilbyder en hurtig vej til anerkendelse, er det endnu vigtigere, at vi giver unge bedre muligheder for at finde et sundt fællesskab gennem et fritidsjob.
Derfor skal vi have flere unge mennesker i fritidsjob i Roskilde.
Flere unge i erhvervspraktik
Roskilde skal i samarbejde med det lokale erhvervsliv have endnu flere unge ud i et fritidsjob. Det er vigtigt, så unge mennesker allerede fra 7. klasse får indsigt i, hvordan en arbejdsplads
fungerer.
Derfor skal unge mennesker i samarbejde med deres forældre, skolen og det lokale erhvervsliv, benytte rammerne til, at flere unge mennesker kommer i fritidsjob.
At Roskilde Kommune har ansat en erhvervsplaymaker for at gøre det nemmere, mere overskueligt og håndgribeligt for forældrene, eleverne og det lokale erhvervsliv for at vælge erhvervspraktik, som jeg synes er en genial idé: ”Partnerskabsaftalen skal understøtte, at børn og unge får positive erfaringer med praksisfaglighed, erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser” (Dit Roskilde, 28/8-2023).
Derfor skal vi som kommune, fortsætte med at bidrage til at vores kommende unge generationer får en værdig tilværelse, vejledning og gode rammevilkår, når de skal vælge, hvilken erhvervspraktik, de ønsker at gøre brug af.
På længere sigt kan dette betyde, at unge mennesker, der prøver erhvervspraktik gennem folkeskolen i 7., 8. eller 9. klasse, umiddelbart kan få en deltidsansættelse hos den pågældende virksomhed, hvor eleven har været i erhvervspraktik. Det er et win-win for både det lokale erhvervsliv, den unge og fremtidens Roskilde.
Derfor skal vi have flere unge i erhvervspraktik og allerhelst en plads til alle, så de ser de fantastiske muligheder, et fritidsjob kan have for fremtidens unge i Roskilde.
Roskilde skal sætte borgeren før kommunen
Roskilde skal fremover være en kommune, hvor vi ønsker at være lyttende, forstående og respekterende overfor borgerne – nemlig en kommune, hvor vi sætter borgernes prioriteringer, høringer og behov højere på dagsordenen sammenlignet med kommunale systemer, bureaukrati og administration. Vi skal turde tænke større om vores fremtidige Roskilde, hvor vi sætter borgeren før kommunen.
Dette betyder, at vi skal bruge langt mere tid og energi på at fremme borgernes interesser, og ikke gøre hvad systemet og kommunen ønsker. Vi som politikere har nemlig ofte en tendens til at glemme, at vi er valgt til det arbejde, som vi skal udføre for borgerne – og ikke kommunens interesser.
Derfor skal vi være mere lyttende, forstående og især ordentlige over for Roskildes liv. For, det er da for mærkeligt, at vi i Danmark vælger vores egne politikere, som så skal vælge velfærden for os. Vi burde da kunne vælge begge dele selv.
I Roskilde Kommune bruger man ofte alt for meget tid på bureaukrati, bøvl og papir. Udvalgene bruger alt for meget tid på at udvikle fine projekter, powerpoints og strategier. Vi snakker her om brugen af roskildensernes skattekroner.
Ifølge en analyse fra CEPOS har Roskilde Kommune et administrationspotentiale på hele 87,98 mio. kr., hvilket betyder, at Roskilde ville kunne reducere sine udgifter til administration og ledelse markant, hvis den blev drevet lige så effektivt som de mest omkostningseffektive kommuner i landet (CEPOS, 2023, Hvordan klarer ROSKILDE sig på administrationspotentiale?)
Det kan være udfordrende, fordi folkeskolerne, børnehaverne og ældreplejen ikke får lov til at udvikle sig, men alligevel fortsætter uændret, selvom arbejdspladsen fungerer utilfredsstillende med mangler og fejl – både hvad angår økonomi, forplejning og færdigheder.
Derfor skal Roskilde kunne udvikle sig, forny sig og have en klar optimisme bag rettet.
Vi skal derfor sætte borgeren før kommunen.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
- Mere Roskilde og meget mindre Kommune.
- Rekrutteringer i Roskilde skal baseres på faglighed – ikke på kønsidentiteter eller kvotesystemer.
- Stoppe brugen af midler på unødvendige tiltag.
- Mere konkurrence på kommunens velfærdsområder.
- Skære ned på unødvendige administrative lag og sæt roskildensernes forventninger først.
Mere Roskilde og meget mindre Kommune
Siden kommunalvalget i 2021 hvor Roskilde bestemte, at vi fortsat skulle have en socialdemokratisk borgmester, har der gang på gang været eksempler, hvor man har sat kommunen før borgeren. Liberal Alliance vil kæmpe med næb og klør for, at vi får ændret denne tilgang, hvor vi i stedet sætter borgeren før kommunen.
Det er nemlig vigtigt, at Byrådet ikke fortsætter med at gennemtvinge lovgivning, processer og foretager beslutninger, der har enorme konsekvenser for helt almindelige roskildensers hverdag.
Desværre har vi været vidne igennem de seneste 4 år, at venstrefløjen i Roskilde har stået på Kommunens side, før de har været lyttende, forstående og respekterende over for borgernes præferencer, behov og forventninger.
Et godt eksempel at nævne, er igen at tage udgangspunkt i det forfejlede bymidteforsøg, hvor man havde en høringsproces, for at få borgerhenvendelser fra roskildenserne, om hvad de synes om den ”Dynamiske bymidte”, inden forsøget blev vedtaget. Der kom i alt 315 høringssvar, hvor lokale borgere, erhvervsdrivende og foreninger var dybt utilfredse med forsøget, men hvor man stadigvæk konsekvent, valgte at gennemføre forsøget, selvom der var storutilfredshed blandt roskildenserne. Det havde enorme konsekvenser, specielt for de lokale erhvervsdrivende, som måtte sige goddag til glødende røde tal, fordi man begrænsede parkeringsmulighederne i midtbyen.
Derudover har en forsamling af ældre borgere fra Svorgerslev, gået sammen og stiftet foreningen ”Seniorbo Svorgerslev”, som blot ønsker at få tilladelse af kommunen til at bygge et seniorbofællesskab i Svogerslev. Et sted, hvor ældre mennesker kan trives, tale sammen og få en værdig afslutning på livet. I dag sidder mange ældre mennesker og mistrives, fordi de oftest ikke får besøg af deres børnebørn eller børn. I Liberal Alliance ønsker vi at gøre op med dette, så ældre mennesker får nogle unikke rammer, hvor de kan færdes sammen på deres sidste dage af deres lange liv.
Tomas Breddam fra Socialdemokratiet har igennem hele debatten om seniorbofællesskaber, udtrykt, at han ønsker flere seniorbofællesskaber, men har i selvsamme valgperiode kun godkendt 2 seniorbofællesskaber i hhv. Trekroner og Musicon, og ikke været forstående og respekterende over for de ældre generationer i Svogerslev, som blot ønsker at lave mad, spille banko og leve sammen, udenom kommunens interesser i at de ældre i Svogerslev, ikke må få deres seniorbofællesskab (Seniorbo Svogerslev, Sjællandske Nyheder, 25/2-2025).
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi har en kommune, hvor man direkte går imod ældre mennesker, som blot ønsker et sted at leve og bo sammen.
Derfor skal vi sætte de ældres behov over kommunens interesser og formynderi, så vi respekterer dem, der har bygget vores samfund op i generationer, så de kan få en værdig tilværelse.
Desuden valgte borgmesteren på byrådsmødet d. 25/2-2025, ikke at besvare et eneste spørgsmål fra sine modstandere i debatten, angående seniorbofællesskaber. Han afbrød dem, og nævnte, at der ikke var nogen relevante spørgsmål for dagsordenen på mødet (Roskilde Kommune, 26/2-2025, [Tidskode: 9:50-20:05]).
At en borgmester på udemokratisk vis vælger, hvordan ens modstandere skal stille sine spørgsmål, viser blot, at man sætter sine egne interesser over andres, hvor man ikke er lyttende, respekterende og forstående over for de ældre, i denne situation.
Derfor vil jeg og Liberal Alliance fortsætte med at kæmpe for et Roskilde, hvor man prioritere at lytte til borgernes interesser, er respekterende og især lyttende.
Derfor skal vi have meget mere Roskilde og meget mindre Kommune.
Rekrutteringer i Roskilde skal baseres på faglighed - ikke på kønsidentiteter eller kvotesystemer
Roskilde Kommune skal ikke ansætte individer på baggrund af kønsidentiteter, alder, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion. Roskilde Kommune skal ansætte individer på baggrund af, hvem der er bedst til jobbet, der er bedst til jobbet, uanset hvilke kriterier man lægger vægt på.
Derfor hvis man enten er tildelt kønnet mand eller kvinde ved fødslen, skal det ikke afgøre om, hvorvidt du får en ansættelse eller ej. Det er alene på baggrund af dine faglige kompetencer til det pågældende arbejde.
Derfor mener jeg som kandidat for Liberal Alliance, at ansættelser i Roskilde Kommune skal ske på baggrund af kvalifikationer, kompetencer og erfaring – ikke på kønskvoter eller identitetspolitik. Kommunens egen personalepolitik understreger, at rekruttering skal ske ud fra den enkeltes faglige egnethed, men samtidig arbejdes der med kønsmæssige måltal i ledelsen (Roskilde Byråd, Ligestilling og mangfoldighed samt LGBT+, 19/6-2024).
Dette giver ikke intuitivt logisk mening, fordi man på den ene side arbejder for en rekrutteringsproces, baseret på faglige kompetencer, men samtidig arbejder med kønsmæssige måltal i ledelsen. Det er direkte modstridende, fordi man derved ansætter på baggrund af mangfoldighed, kønsidentiteter, seksualitet og kønsmæssige måltal i ledelsen, og ikke alene på baggrund af faglige kompetencer, og man derved mister kvalificeret arbejdskraft.
Jeg siger ikke, at man skal være en hvid heteroseksuel mand. Jeg siger heller ikke, at et individ, som identificerer sig som noget tredje end en mand eller kvinde, ikke skal besidde jobbet. Jeg siger i stedet, at individet som bliver ansat, skal udelukkende baseres på faglige kompetencer, erhvervserfaring og en god ansøgning.
Det er også helt forståeligt, at man kan føle sig som noget andet. Men fordi 0,5-2 pct. af den danske befolkning har en anden kønsidentitet end det køn, de blev tildelt ved fødslen, skal vi som kommune ikke begynde at tilgodese bestemte befolkningsgrupper, fordi de selv har valgt at tage en beslutning om, hvilket køn de ønsker at være (Sundhed, Transkønnethed, 28/2-2023).
Hvis først dette bliver normen og kulturen i Roskilde Kommune, kan alle begynde at ville have bestemte behov, og antallet af krænkelsessager ville stige markant, samt hvad man kan forvente af velfærden, fordi vi som kommune skal begynde at tilfredsstille alle kønsidentiteters behov.
Derfor ønsker jeg, at Roskilde Kommune, i fremtiden skal være en arbejdsplads, hvor faglighed og dygtighed er afgørende, og hvor alle har lige muligheder uden politisk indblanding i ansættelser.
Derfor vil jeg sikre, at kommunens rekrutteringsproces forbliver baseret på faglighed frem for køns- og mangfoldighedspolitik.
Vi skal sætte roskildenserens kompetencer først – frem for kønsidentiteter og kvotesystemer.
Roskilde Kommune skal i fremtiden være en arbejdsplads, hvor faglighed og dygtighed er afgørende, og hvor alle har lige muligheder uden politisk indblanding i ansættelser.
Stoppe brugen af midler på unødvendige tiltag
Roskilde Kommune skal lære at prioritere dens midler. Kommunens vigtigste, fornemmeste og mest væsentlige opgave er at udføre og levere kernevelfærd til roskildenseren. Det er ikke at bruge unødvendige midler på unødvendige tiltag. At man kan bruge penge på mange forskellige kommunale ligegyldigheder, er mig en kæmpe gåde, når vi hvert eneste år hører, at der skal spares for flere millioner af kroner i kommunen. Men at der åbenbart er penge til strategier, projekter og jeg ved ikke hvad, synes jeg er en alvorlig problematik.
Derfor vil jeg arbejde henimod, at vi som kommune bruger penge på den konkrete opgave, vi skal levere til borgerne. Vi som politikere har nemlig ofte en tendens til at glemme, at vi er valgt til det arbejde, som vi skal udføre for borgerne – og ikke systemet eller kommunen.
Derfor skal vi stoppe brugen af midler på unødvendige tiltag.
Det burde f.eks. Ikke være en kommunal opgave at bruge penge på ligegyldige, mærkelige, sjove og underlige kunststrategier, som Roskilde Kommune gør (Roskilde Kommune, Vores Kunst – Strategi for kunst i det offentlige rum, 2024).
Det burde heller ikke være en kommunal opgave at bruge midler på en såkaldt læsestrategi, hvor kommunen skal opfordre borgerne til at læse mere (Roskilde Kommune, Det aktive liv, 2024). Her igangsættes initiativer, som direkte modvirker det frie foreningsliv, hvor foreninger frivilligt læser bøger sammen, og efterfølgende mødes og snakker om bogen i et fællesskab.
Derudover er det ikke en kommunal opgave at bruge roskildensernes skattekroner på en strategi, hvor Roskilde Kommune bruger unødvendige midler på ”Klimaborgertinget”. En strategi, hvor man har brugt 200.000 kr. på såkaldte ”borgerhenvendelser”. Her har man udsendt 15.000 invitationer til borgertinget via E-Boks, hvor helt almindelige mennesker kan lære om klima, CO2 og transport (Roskilde Kommune, Klimaborgertinget, november 2023).
Altså, at man skal bruge helt almindelige danskeres skattekroner på en kaffeklub, hvor Lotte nede fra bodegaen og Jens oppe fra anden sal kan blive klogere på fremtidens klimaforandringer.
Det synes jeg er en ommer. Vi skal ikke bruge penge på at lære helt almindelige danskere om klima. Det har vi private virksomheder og dygtige mennesker til allerede i forvejen at gøre sig meget klogere på. Men set i spejlet er det måske en meget hyggelig og dyr kaffeklub. Det skal de dog have. Jeg tror bare ikke, at ældreplejen, daginstitutionerne og folkeskolelærerne har det på samme måde.
Dernæst solgte Roskilde Kommune ejendomme- og areal ved Sortebrødre Plads, centralt i Roskilde, hvor der var bud helt op imod 50 millioner kroner og 51,5 millioner kroner for grunden, men i stedet valgte man at sælge arealet for 32 millioner, hvor man gik glip af kommunale indtægter, helt op imod 19,5 millioner kroner mere i kommunekassen (Sjællandske Nyheder, Harme over salg af byggegrund til spotpris, opdateret 2024). Altså penge, som man kunne have brugt på kerneområder, såsom daginstitutioner, børnehaver, folkeskoler, gymnasier og ældrepleje.
På samme tid skal man finde penge, som skal sikre kommunens forfejlede prioriteringer på svimlende 72 millioner kroner i underskud, fordi man simpelthen har brugt for mange penge og ikke kan finde ud af at prioritere økonomien i kommunen (Sjællands Nyheder, Hvorfor overhovedet have daginstitutioner? Lad os skære dem fra, 17/8-2024).
Her vælger man at skære på kerneområder, som daginstitutioner, hvor jeg mener, at man bør kunne omprioritere midlerne, så man først skar på ligegyldige projekter, som læse- og kunststrategier, klimaborgerting, salget af Sortebrødre Plads, bymidteforsøg, bureaukrati og meget mere, før man vælger at skære på dét, som der er allervigtigst for roskildenseren – nemlig kerneområdet, vi som kommune skal kunne tilbyde vores borgere i Roskilde.
Derfor tror jeg, at hvis du lavede en spørgeskemaundersøgelse, og stillede dig oppe på Roskilde Station, og spurgte adskillige forbipasserende, om de helst ville bruge penge på læse- og kunststrategier, bøvl og bureaukrati og noget helt tredje i Roskilde, eller på en forbedret børnehave, skole eller ældrepleje, tror jeg, at de ville svare kerneområderne, da det trods alt er den vigtigste og fornemmeste opgave for en kommune.
Kort sagt mangler der ikke penge i Roskilde Kommune. Der mangler blot fornuftige, ordentlige og logiske prioriteringer.
Mere konkurrence på kommunens velfærdsområder
Roskilde Kommune har monopol på vigtige områder som skoler, børnehaver og ældrepleje. Dette begrænser konkurrencen og gør det svært for private aktører at bidrage med nye løsninger. Når kommunale institutioner ikke præsterer optimalt, kan de fortsætte uden konsekvenser, da borgerne sjældent har et reelt alternativ. Det betyder mindre valgfrihed for familier, ældre og borgere, der betaler kommunalskat.
Med andre ord betyder dette, at selvom det går dårligt på enten en folkeskole, et plejehjem eller i en børnehave, tildeles den kommunale institution hvert år et beløb, uanset hvor forringet det end måtte gå, for at hjulene kan køre rundt.
Det kan være udfordrende, fordi folkeskolerne, børnehaverne og ældreplejen aldrig får lov til at udvikle sig, vækste og altid kan få lov til køre videre, selvom arbejdspladsen arbejdspladsen fungerer utilfredsstillende med mangler og fejl – både hvad angår økonomi, forplejning og færdigheder.
Derfor bør vi åbne op for private alternativer, der kan skabe bedre kvalitet og flere valgmuligheder
i Roskilde. Dette gør vi ved at byde flere private aktører velkommen på velfærdsmonopolerne. F.eks. hvis et offentligt plejehjem kører dårligt, ville plejehjemmet, uanset hvad, fortsætte med at modtage penge hvert eneste år, selvom servicen, standarden og mulighederne for de ældre, forringes år for år.
Derimod, hvis et privat plejehjem ovre på den anden side af gaden også kører dårligt, ville dette betyde, at det må lukkes, fordi det private plejehjem ikke modtager en kommunal, underskrevet check fra borgernes lommer hver eneste år. De lever nemlig af, hvad borgerne synes, der er det bedste plejehjem, fordi man i den private sektor kan vælge til og fra, når man skal kigge på hvilket plejehjem, der er bedst.
Derfor skal vi have langt mere konkurrence på kommunens velfærdsområder, så vi kan tilbyde borgerne et privat alternativ, til det kommunale velfærdstilbud for at opretholde et stabilt, ordentligt og godt servicetilbud, hvilket kun kan ske via den frie konkurrence.
Skære ned på unødvendige
administrative lag og sæt
roskildensernes forventninger først
Roskilde Kommune skal lære at prioritere, hvad der er vigtigst. Det er simpelthen ikke akademikere, bureaukrater og en computerskærm. Roskilde skal derimod være for borgernes interesser, præmisser og fremtid.
Tilbage i oktober 2024, kunne Dansk Erhverv fremlægge, at der nu er over 100.000 offentligt ansatte akademikere i Danmark, som udelukkende arbejder med administration, powerpoints og strategiprojekter (Dansk Erhverv, 29/10-2024).
Denne udvikling skal vendes nu, især i Roskilde Kommune og på lokal plan. I Roskilde Kommune har man nemlig en såkaldt: “Ejendomsstrategi for lokaleoptimering i administrationen”. I øjeblikket er der i gennemsnit kun plads til 7 kontorarbejdspladser pr. 10 medarbejdere i den kommunale administration (Roskilde Byråd, Referat fra byrådsmøde, 24/4-2024).
Dette er et tydeligt tegn på, at man har alt for mange offentligt ansatte i administrationen, at der ingen gang er plads til, at de kan foretage deres arbejde fysisk på en kontorplads, og man endda har en strategi for det. Vi bør derfor lokalt i Roskilde Kommune bruge pengene langt mere fornuftigt og lære at prioritere, hvad der er vigtigst.
Derfor bør vi som politikere i Roskilde Byråd spørge os selv: Bliver servicen over for borgerne i Roskilde virkelig bedre af flere bureaukrater bag computerskærme? – Det tror jeg næppe!
Jeg tror næppe, at helt almindelige roskildensere mener, at dét er det vigtigste emne, der står øverst på deres ønskeliste, men derimod en velfungerende folkeskole, plejehjem og en respekt for det lokale erhvervsliv!
Derfor skal Roskilde Kommune ikke være en arbejdsplads for akademikere, bureaukrater og en computerskærm. Roskilde Kommune skal derimod være en arbejdsplads for borgernes interesser, præmisser og fremtid.
Derfor skal vi i Roskilde skære ned på unødvendige administrative lag og sætte roskildensernes forventninger og interesser først på dagsordenen.
Roskilde kan ikke alene løse verdens klimaudfordringer
Klimaforandringerne er en global udfordring, der kræver internationale løsninger, teknologisk innovation og et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Selvfølgelig skal Roskilde Kommune tage ansvar for lokal klimatilpasning, men det giver ingen at pålægge borgerne og virksomhederne symbolpolitiske tiltag, der ikke rykker på den globale klimadagsorden.
I stedet for ineffektive, ideologiske løsninger bør Roskilde fokusere på konkrete tiltag, der gør en reel forskel for både klimaet og kommunens borgere. Vi skal sikre, at lokal klimatilpasning er forankret i virkeligheden, hvor innovation og markedsdrevne løsninger er en del af svaret.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
• Roskilde kan og skal ikke alene løse verdens klimaudfordringer.
• Den røde symbolpolitik skal parkeres.
• Roskilde skal lave lokal klimatilpasning, der gør en forskel.
• En afskaffelse af klimaborgertinget.
• Klimakrisen løses ikke uden private virksomheder og markedet.
Vi skal sikre, at lokal klimatilpasning er forankret i virkeligheden, hvor innovation og markedsdrevne løsninger er en del af svaret.
Roskilde kan og skal ikke alene løse verdens klimaudfordringer
Danmark står for 0,1 pct. af de globale udledninger, og der er brug for, at de største syndebukke på klimaområdet som Kina, USA og Indien reducerer deres udledninger betydeligt, hvis vi skal nå Parisaftalens mål på verdensplan (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Danmarks globale klimapåvirkning, april 2023).
Så det kan siges ganske enkelt: Derfor kan og skal Roskilde ikke alene løse verdens klimaudfordringer.
Den røde symbolpolitik skal parkeres
Venstrefløjen i Roskilde Byråd gennemtvinger ofte lovgivning og forsøgsordninger for at fremstå symbolpolitisk korrekte i borgernes øjne, når det kommer til, hvem der kan fremstå grønnest i vælgernes øjne.
Man kan sammenligne socialismens klimapolitik med en vandmelon. Den er grøn og flot uden på, men rød og klam inden i.
Det hjælper simpelthen ikke verdens globale udledninger at foretage symbolpolitiske projekter, som skal fremstå ordentlige, korrekte og godt i vælgernes øjne. Tværtimod, er det med til at gøre hverdagen, livet og gåpåmodet for helt almindelige danskere vanskeligere, og det må vi som kommune, ikke gå på kompromis med.
Et godt eksempel på dette, er byrådets forsøgsordning på Stændertorvet, hvor man gennemførte en forsøgsordning, som lukkede, begrænsede og gjorde det svære at være lokal virksomhed og borger i Roskilde. Venstrefløjen proklamerede nemlig, at vi skulle gøre noget for vores CO2-udledning i Roskilde, ved at fjerne parkeringspladserne på Stændertorvet, som gjorde det svært for de lokale virksomheder at få kunder i butikken, besværliggjorde at være besøgende udefra, når man skulle besøge Roskilde og lukkede det spirende liv, som byen kunne tilbyde i de to måneder, hvor forsøget stod på, i sommeren 2024.
Derudover gennemførte Roskilde Kommune i 2023 en klimaplan, hvor man tildelte 200.000 kr. til kommunens klimafond Grønt Omstillingsforbund, der skal fremme borgernes grønne spisevaner for derved at nedbringe CO2-udledningen i Roskilde Kommune, som skal afhjælpe den globale klimakrise. Her skabte man b.la. en bureaukratisk kampagne, som skulle forklare borgerne, hvordan man skulle spise grønt, sundt og klimavenligt (Roskilde Kommune, Klimaplan 2024, 2024).
For det første mener jeg, ikke at det burde være en kommunal prioriteringsopgave på hele 200.000 kr. at forklare roskildenserne, hvordan de skal leve og spise. Der tror vi i Liberal Alliance, at familierne godt selv ved, hvordan de selv skal smøre madpakker til deres børn, købe ind i det lokale supermarked og hvordan deres madplan skal se ud.
For det andet hjælper det ikke på verdens CO2-udledning, at 90.931 borgere i Roskilde – ud af en verdensbefolkning på 8.062.000.000 – skulle begynde at spise sundere. Det får hverken verdenshavene til at stoppe med at stige eller isen på Nordpolen til at holde op med at smelte (Roskilde Kommune, Kommunens nøgletal, 2024). Det er simpelthen et symbolpolitisk forslag, der skal signalere grøn handling for at fremstå politisk korrekt i borgernes øjne.
Roskildes borgere fortjener reel klimapolitik, ikke symbolske tiltag uden effekt. I stedet for at bruge ressourcer på politisk signalering bør vi fokusere på løsninger, der rent faktisk gør en forskel – både for klimaet og for borgerne. Vi skal investere i lokal klimatilpasning, sikre en ansvarlig brug af skattekroner og lade markedet og innovation drive den grønne omstilling.
Derfor skal den røde symbolpolitik i Roskilde Kommune parkeres.
Roskilde skal lave lokal
klimatilpasning, der gør en forskel
Vi skal ikke føre rød symbolpolitik, som ser godt ud i vælgernes øjne, men derimod føre en aktiv og lokal klimatilpasning, så vi ikke oplever dét, som der skete i Jyllinge, tilbage i 2013, hvor der var massive oversvømmelser.
Derfor skal pengene ikke bruges på fjollede symbolpolitiske forslag, hvor man ville fremstå korrekte i borgernes øjne, men derimod omprioritere midlerne, så vi bruger dem på lokal klimatilpasning.
Det betyder, at vi i stedet bør investere i konkrete løsninger som effektive diger, bedre kloaksystemer og moderne vandafledningsteknologi, der kan beskytte udsatte områder mod oversvømmelser. Vi kan også støtte innovation inden for klimatilpasning, såsom grønne tage, opsamling af regnvand og intelligente afvandingssystemer, der gør Roskilde mere robust over for fremtidens klimaforandringer.
Hvis vi fokuserer på reel handling frem for symbolpolitik, sikrer vi, at borgernes skattekroner går til løsninger, der rent faktisk gør en forskel i deres hverdag.
Derfor Skal Roskilde lave lokal klimatilpasning, der reelt gør en forskel.
En afskaffelse af klimaborgertinget
Roskilde Kommune har brugt 200.000 kr. på et såkaldt klimaborgerting, hvor man har udsendt 15.000 mails via E-Boks, som skal gøre danskerne klogere på klimaet, hvor der kun er plads til 36 udvalgte.
Dette skal ifølge kommunen sikre, at man kommer i mål med at blive CO2 neutrale, senest i 2040.
At man skal bruge danskernes skattekroner på en snakkeklub, hvor Lotte nede fra bodegaen og Jens oppe fra anden sal, skal løse verdens klimaforandringer, er mig en kæmpe gåde.
Derfor skal vi afskaffe klimaborgertinget, og omprioritere midlerne til lokal og aktiv klimatilpasning, så vi ikke bruger pengene endnu en gang på lokale, symbolpolitiske prestigeprojekter, som hverken gavner CO2-udslippet eller den reelle klimakamp for verden.
Vi skal ikke bruge penge på at lære helt almindelige danskere om klima. Det har vi private virksomheder og dygtige mennesker til allerede i forvejen at gøre sig meget klogere på. Men set i spejlet er det måske en meget hyggelig og dyr kaffeklub. Det skal de dog have. Jeg tror bare, at pengene kunne have været brugt langt mere effektivt på lokal klimatilpasning.
Derfor skal vi afskaffe klimaborgertinget og omprioritere midlerne til bedre brug for lokal klimatilpasning.
Klimakrisen løses ikke uden private virksomheder og markedet
Hvis vi virkelig vil løse klimakrisen, skal vi lade markedet og private virksomheder drive den grønne omstilling – ikke kvæle innovation med bureaukrati, afgifter og symbolpolitik. Historien har vist, at fremskridt ikke skabes af politiske målsætninger alene, men af teknologiske gennembrud, investeringer og konkurrence for at finde de bedste grønne, bæredygtige og effektive løsninger for planeten.
I stedet for at bruge skattekroner på ineffektive kommunale projekter bør vi skabe bedre rammer for virksomheder, der udvikler og implementerer bæredygtige løsninger. Når private aktører investerer i grøn teknologi, energieffektivitet og nye forretningsmodeller, sker der reelle forandringer, der både reducerer CO2-udledning og skaber økonomisk vækst.
Roskilde Kommune kan ikke løse klimakrisen alene gennem regulering. I stedet skal vi sikre, at virksomhederne har friheden og incitamentet til at skabe de løsninger, der i sidste ende vil gøre den største forskel – ikke kun lokalt, men også globalt.
Økonomisk vækst har nemlig altid været drivkraften bag teknologiske fremskridt, fattigdomsbekæmpelse og løsningen af samfundets største udfordringer – og det gælder naturligvis også for klimakrisen. Markedsdrevne investeringer i grøn teknologi, CO2-fangst og energieffektivisering vil gøre langt mere for klimaet end kommunal regulering og symbolpolitik. Når virksomheder får frihed til at innovere, skabes der løsninger, der både reducerer CO2-udledning og sikrer økonomisk bæredygtighed.
Derfor skal vi satse på vækst og innovation, da det er markedet og virksomhederne – og ikke ineffektive politiske eksperimenter og forsøgsordninger – der driver den grønne omstilling.
Derfor skal vi tiltrække flere virksomheder til Roskilde, som forsker, arbejder og har den grønne dagsorden på agendaen til hverdag.
Kort sagt: Klimakrisen løses ikke uden hjælp fra markedet og de private virksomheder, ideer og
initiativer.
Roskilde skal bygge bro mellem land og by
Roskilde ligger som et knudepunkt på Sjælland – en historisk by, hvor fortid og fremtid mødes. Som en naturlig passage for togene, der forbinder landet med hovedstaden, er Roskilde ikke blot et geografisk midtpunkt, men også et sted, hvor mennesker, idéer og muligheder krydser hinanden på vej mod nye horisonter.
Alle toge, der kommer fra København, Jylland og resten af Sjælland, kører forbi Roskilde Station. Vi er nemlig en gammel stationsby, og det skal vi fortsætte med at være. Vi skal være den by på Sjælland, som bygger bro mellem land og by, giver bedre infrastruktur og lettere passage fra A til B.
Derfor skal vi fremme, igangsætte og øge mobiliteten mellem land og by, så det bliver nemmere for Sjællændere, Københavnere, men især roskildensere at kunne komme hurtigere, nemmere og mere effektivt fra A til B.
Dette kommer til at skabe arbejdspladser, vækst og et endnu mere spirende liv i Roskilde, hvis vi øger infrastrukturmulighederne, og samtidig fungerer som knudepunkt på Sjælland for toge og andet infrastruktur.
Kilde – 3D Visuals: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
- Fremskyndelse og færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen.
- S-toget skal bringe Roskilde og København endnu tættere på hinanden.
Fremskyndelse og færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen
Frederikssundsmotorvejens etape 3, er et stort infrastrukturprojekt med potentiale til at forbedre trafiksikkerhed og infrastruktur mellem København og Frederikssund. For områder som Gundsølille og Gundsømagle kan dette betyde både forbedrede adgangsforbindelser og øget lokal udvikling – dog med forbehold for, at projektet skal tilpasses de
naturskønne og kulturelle værdier i området.
Samtidig er tidsplanen blevet udskudt til omkring 2030–2032, hvilket betyder, at der vil gå endnu længere tid, før projektet kan stå klar til gavn for borgerne (Vejdirektoratet, Tidsplan, 30/1-2025).
I Liberal Alliance støtter vi forslaget, og håber på, at man kommer frem til at kunne fremskynde projektet hurtigst muligt, så vi kan gøre det nemmere for områder, som Gundsølille og Gundsømagle samt Jyllinge at komme fra Roskilde til København.
En færdiggørelse og fremskyndelse af Frederikssundsmotorvejen vil ikke blot forbedre infrastrukturen, men også skabe øget vækst og udviklingsmuligheder for Jyllinge, Gundsølille og Gundsømagle. Med bedre og hurtigere adgang til København vil flere virksomheder se potentiale i at etablere sig i området, hvilket kan skabe flere lokale arbejdspladser og øget handelsaktivitet. Samtidig vil kortere pendlingstider gøre det mere attraktivt for nye borgere at bosætte sig i disse områder, hvilket kan styrke lokalsamfundet, foreningslivet og den lokale vækst i lokalområdet.
Derfor skal vi fremskynde og færdiggøre Frederikssundsmotorvejen hurtigst muligt, så vi kan få et mere vækstende, sammenhængende og attraktivt lokalområde med bedre infrastruktur, flere arbejdspladser og forbedret forbindelser til hovedstaden.
S-toget skal bringe Roskilde og København endnu tættere på hinanden
S-toget skal til Roskilde hurtigere end nogensinde før, så det bliver nemmere og mere effektivt at pendle fra Roskilde til København. Når jeg taler med mine familiemedlemmer, ældre borgere og bekendte, fortæller de, at dette har været et debatemne siden 1970’erne – men at Roskilde aldrig er blevet prioriteret.
Det skal vi lave om på nu.
Jeg pendler selv hver dag fra enten Trekroner eller Roskilde Station ind mod København. Det første jeg gør, når jeg går op ad de beskidte og mørkegrå trapper til Roskilde Station, er at kigge på DSB-skærmen. Jeg tjekker egentlig ikke, hvornår toget ankommer, eller hvilke stationer toget stopper på. Nej, jeg tjekker altid, hvor mange vogne der er på toget. Jeg ser, at der er to vogne, alt imens folkemængden på spor 4 imod København bliver større og større.
Alle de håbefulde passagerer presser hinanden, fordi de godt ved, hvad klokken er slået. Toget ankommer, og jeg ved, at jeg har en fordel. En fordel, fordi jeg er et ungt, friskt og energisk individ, hvilket betyder, at jeg kan være hurtig og snige mig ind ad døren og få en plads.
Jeg troede for en stund, at jeg selv var havnet nede på Roskilde Festival og skulle stå med en øl i hånden og høre fantastisk musik, men så glemte jeg, at det blot var den pressede folkemængde i DSB-toget og lyden af togets biplyde fra dørene, der smækker i.
Jeg elsker toge. Men jeg elsker kun toge, hvor man oplever smilende, glade og tilfredse mennesker. Ikke toge, hvor ældre mennesker føler sig utilpas, unge mødre ikke kan få barnevognen med, og svedige cyklister ikke kan få en plads.
Derfor skal Roskilde kompenseres, og den eneste løsning er, at vi får S-togene til Roskilde hurtigere end nogensinde før.
Projektet om S-tog til Roskilde er endnu ikke officielt vedtaget eller finansieret, men der lægges op til, at S-togene skal kunne stoppe ved Hedehusene,
Trekroner og Roskilde Station fra omkring 2032 (Trafikstyrelsen, S-tog til Roskilde, 2019).
I Liberal Alliance ønsker vi at fremskynde processen, så vi forhåbentlig kan få S-tog til Roskilde Station længe før jeg skal skrive et nyt politisk valgmagasin med hovedoverskriften Mit Roskilde 2100.
Dette vil ikke blot skabe vækst, men også gøre
Roskilde mere attraktiv for omegnskommunerne i hovedstadsområdet, da de nemt vil kunne tage S-toget til vores voksende by. Det vil åbne nye muligheder, forbedre rejsetiderne og sikre en mere effektiv infrastruktur. Samtidig vil det gøre det lettere for ældre borgere at tage toget uden frygt for at blive mast i myldretiden, samt give flere mulighed for at medbringe cyklen, så der reelt er plads til alle passagerer.
Derfor skal vi handle nu og sikre, at S-toget til Roskilde bliver en realitet langt før 2032. Vi kan ikke vente flere årtier på en løsning – det er på tide at presse på for en hurtigere, mere effektiv og værdig transport for alle pendlere.
Kilde – 3D Visuals: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019
Den gamle femfingerplan bliver mere fuldendt med S-Tog til Roskilde.
Trekroner Station. Fremtidig påstigning på S-tog
Roskilde Station. En fremtidig endestation i S-togsnettet.
Roskilde skal tilbyde de bedste uddannelsesmuligheder
Roskilde er kendt for at være en stationsby, og ikke mindst for at være en uddannelesby og det skal vi fortsætte med at være. At vi kan tilbyde nogle af landets bedste uddannelsesmuligheder, hvor unge, ivrige og optimistiske unge kommer langvejsfra for at studere i vores by, er jeg oprigtigt stolt af.
Roskilde har historisk set været kendt som en stationsby, men i lige så høj grad som en betydningsfuld uddannelsesby på Sjælland – og det skal vi blive ved med at være. Det er en styrke for vores by, at vi kan tilbyde nogle af landets bedste uddannelser, der tiltrækker unge, ambitiøse og håbefulde studerende langvejsfra. Det er en udvikling, vi skal værne om og være oprigtige stolte af som roskildensere.
Roskilde huser allerede en bred vifte af uddannelser, der spænder fra erhvervsuddannelser og gymnasiale tilbud til videregående uddannelser på RUC, Professionshøjskolen Absalon og Teknisk Skole. Det giver byen en unik dynamik og gør den attraktiv for unge, der ønsker et alternativt uddannelsestilbud uden at skulle flytte hele vejen til København.
Hvis Roskilde skal forblive en attraktiv uddannelsesby, skal vi skabe de rette rammer for vækst og innovation. Uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv skal samarbejde mere, så studerende får bedre jobmuligheder, og private aktører skal have friheden til at investere i studieboliger og faciliteter. Det er ikke kommunen, men markedet og de unges egne valg, der skal drive udviklingen. En unik, ordentlig og fremtidssikret uddannelsesby skabes gennem frihed, fleksibilitet og muligheder.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde henimod følgende:
- Uddannelsessnobberiet skal sparkes ud af klasselokalet.
- Flere unge på erhvervsuddannelserne.
- Bedre muligheder for brobygning.
- Undervisning i privatøkonomi.
Uddannelsessnobberiet skal
sparkes ud af klasseværelset
Jeg er vokset op med at høre, at hvis man vil blive til noget i det moderne Danmark, skal man tage en uddannelse for at tjene kassen – ellers kan man lige så godt pakke drømmene væk. Det har skabt en kultur, hvor det forventes, at man går i folkeskole i 10 år, fortsætter på gymnasiet i 3 år og derefter tager en videregående uddannelse på universitetet, som kan vare helt op til 5 år, før man anses for at have en reel fremtid.
Denne tilgang har gjort, at danskerne – og ikke mindst os sjællændere og roskildensere – er blevet alt for akademiserede. Der er opstået en forventning om, at alle skal følge den samme boglige vej for at passe ind i samfundets idealer.
Samtidig har det skabt en usund præstationskultur blandt unge. Hvis de ikke får 12-taller hele vejen gennem studietiden, risikerer de at blive set ned på, drillet eller i værste fald mobbet. Den opfattelse, at nogle elever skal føle sig mindre værd, blot fordi de ikke trives med at sidde stille og læse tykke bøger hver dag, er dybt problematisk.
Jeg tror på, at unge mennesker, som udviser en vilje, optimisme og gejst om at videreuddanne sig, læser bøgerne, laver lektierne og er forberedte, skal selvfølgelig også have muligheden for at komme på et gymnasium. Men de elever, som sidder bagerst i klasselokalet og larmer, mistrives eller ikke magter at sidde stille, skal selvfølgelig have muligheden for at komme ud og bruge deres hænder. De skal have muligheden, der passer til deres styrker – ikke tvinges ind i en akademisk retning, der ikke giver mening for dem.
Derfor skal uddannelsesvejledningen styrkes markant og suppleres af folk fra det virkelige erhvervsliv, som kan være med til at åbne de unges øjne for de mange gode uddannelsesveje, vi har i Roskilde.
Derudover skal der være plads til begge typer elever, så vi undgår et skolesystem præget af uddannelsessnobberi og en kultur af “jeg er bedre end dig”.
Dette starter allerede derhjemme. Forældre skal være bedre til at fortælle deres børn, at det er okay ikke at være den bedste til dansk eller matematik. Man kan sagtens blive til noget alligevel – uanset om man drømmer om at blive tømrer, sygeplejerske eller lastbilchauffør. Det vigtigste er, at barnet får støtte til at følge den vej, der passer bedst til dets evner og interesser.
Alle unge mennesker kan nemlig ikke blive advokater, computerbureaukrater eller statskundskaber. Vi har nemlig brug for de unge, som ønsker at bruge deres hænder ude på arbejdsmarkedet de mange kommende årtier.
Derfor skal vi én gang for alle sparke uddannelsessnobberiet ud af klasseværelset. Vi skal have en folkeskole, et gymnasium og et universitet, hvor respekt, tolerance og ordentlighed gælder for alle – uanset om man sidder forrest med en bog og blyant i hånden, eller om man ikke kan sidde stille bagerst i klassen, og har brug for en mere praktisk tilgang til læring.
Flere unge på erhvervsuddannelserne
Flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne i Roskilde, så vi sikrer dygtige faglærte til fremtidens arbejdsmarked, fordi vi har mangel på dem. Vi har allerede et solidt grundlag med gode, solide og fornuftige lokale erhvervsuddannelser i Roskilde – nu skal vi bryde barriererne og gøre det endnu mere attraktivt for unge at vælge denne vej.
Antallet af administrativt ansatte i staten, kommuner og regioner er vokset med 23.400 personer i løbet af det sidste årti, hvilket svarer til en stigning på over 22 %. I dag arbejder cirka 130.000 personer med administration i den offentlige sektor. Mere end 60 % af denne stigning på 23.400 personer er sket under Mette Frederiksens regeringstid.
Målt i ord er dansk lovgivning steget med 163 % fra 1989 til 2021. Danske love og bekendtgørelser udgør nu mere end 19 millioner ord. Omfanget af lovgivningen har stor betydning for virksomhedernes og borgernes mulighed for at kunne navigere i de regler, som de er underlagt (Liberal Alliance, Danmark har brug for en bindende bureaukratilov, 2024).
Kommunerne har ansat 739% flere chef- og specialkonsulenter siden 2011, og kommunerne har ansat 198% flere journalister siden 2006 (Liberal Alliance, Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft, 2024).
Dette beviser blot, at der ikke er mangel på bureaukrater, computerskærme og akademikere, som tager sig af offentlig administration. Danmark mangler nemlig 99.000 faglærte i 2030 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmark mangler 99.000 faglærte i 2023, 2021). Vi skal have vendt spillepladen helt på hovedet, så vi uddanner flere inden for håndværksfag, såsom tømrere, elektrikere og VVS’ere og inden for sundhedssektoren, såsom social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker.
Roskilde har en gylden mulighed for at gå forrest i kampen mod manglen på faglærte, fordi vi allerede har de nødvendige erhvervsuddannelser i byen. Med et mere solidt samarbejde mellem skoler, virksomheder og lokalsamfund kan vi få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser inden for de fag, hvor behovet er størst. Mens bureaukratiet vokser, mangler vi dem, der bygger, reparerer og drager omsorg – og her har Roskilde en unik mulighed for at tage ansvar og gå forrest, ikke kun for byen selv, men også for Sjælland og hele Danmark.
Derfor skal vi give endnu flere unge muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse, så de kan bruge deres hænder, skabe værdi og blive fremtidens drivkraft i Roskilde og Danmark. Vi skal investere i faglært arbejdskraft, fjerne barrierer og sikre, at håndværkere, tømrere og sundhedspersonale får den anerkendelse, de fortjener – for uden dem står samfundet stille!
Bedre muligheder for brobygning
Roskilde gør allerede en stor indsats for at sikre brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men vi kan og skal gøre det endnu bedre. Alle unge skal have muligheden for at komme ud og prøve kræfter med forskellige uddannelser, så de kan træffe det valg, der passer bedst til deres interesser og evner. Det kan være svært for en 14-15-årig at vide, hvilken vej de skal gå, og derfor skal vi styrke brobygningsforløbene i alle udskolingsklasser i kommunen.
I Liberal Alliance mener vi, at en forbedret brobygning ikke blot hjælper de unge med at vælge den rette uddannelse – den gør dem også bedre rustet til at tage springet fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Derfor skal vi give eleverne mulighed for at opleve forskellige uddannelsesveje, så vi i praksis kan skabe de bedste og mest målrettede og motiverede studerende, der føler sig trygge i deres valg. Det vil ikke bare gavne de unge selv, men også sikre, at vi i Roskilde får flere engagerede og dygtige elever på både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.
Derfor skal vi give endnu flere unge muligheden for at deltage i brobygning, så de kan træffe det rigtige uddannelsesvalg og føle sig bedre forberedt på fremtiden. Vi skal sikre, at alle elever i Roskildes folkeskoler får adgang til praktiske forløb, der giver dem indsigt i deres muligheder – uanset om de drømmer om en erhvervsuddannelse, et gymnasium eller noget helt tredje. Jo bedre vi klæder de unge på til deres valg, desto stærkere står Roskilde som en uddannelsesby, der skaber motiverede og kompetente studerende.
Undervisning i privatøkonomi
Alt for mange unge mangler basal viden om privatøkonomi. De ved ikke, hvordan man lægger et realistisk budget, læser sin lønseddel, forstår skat og fradrag, eller hvordan man registrerer sine oplysninger korrekt hos SKAT. Det er en udfordring, der både skaber usikkerhed og risikerer at føre til økonomisk mistrivsel senere i livet.
I Liberal Alliance mener vi, at økonomisk ansvarlighed og handlekraft starter med viden. Derfor ønsker vi at sætte privatøkonomi på skoleskemaet i folkeskolen, så alle unge i Roskilde får de nødvendige redskaber med sig fra begyndelsen af deres ungdoms- og voksenliv.
Økonomi og mistrivsel går desværre ofte hånd i hånd. En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at dårlig økonomi hænger tæt sammen med en dårlig livskvalitet. Det ses tydeligt, når syv ud af ti danskere i alderen 18-35 år, hvis økonomi slet ikke hænger sammen, svarer, at de ikke er tilfredse med deres liv (Finans Danmark, 11/3-2024). Det understreger behovet for, at vi allerede i grundskolen klæder eleverne bedre på med viden om privatøkonomi og økonomisk forståelse.
Som kommune kan vi ikke pålægge ungdomsuddannelserne at undervise i privatøkonomi, da de ligger under staten. Men vi kan tage ansvar for vores folkeskoler – og samtidig opfordre gymnasier og andre ungdomsuddannelser i Roskilde til at styrke den finansielle dannelse. Det kan f.eks. ske i samarbejde med initiativer som We-Grow – Finansiel Dannelse for Unge, der som Danmarks eneste uafhængige og ikke-kommercielle undervisningsorganisation tilbyder skræddersyede undervisningsforløb om privatøkonomi på ungdomsuddannelser landet over (We-Grow, Finansiel dannelse for unge, 2025).
Jeg har selv tidligere deltaget i et tværpolitisk projekt sammen med We-Grow, hvor vi satte fokus på privatøkonomi og unges økonomiske dannelse – på tværs af ungdomspartier, sektorer og uddannelsesinstitutioner. Det viste mig, hvor stort et behov og hvor stor en forskel, det kan gøre.
Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde for, at alle elever i Roskildes folkeskoler får undervisning i privatøkonomi – og at vi samtidig opfordrer ungdomsuddannelserne til at gøre det samme. På den måde kan vi give unge den nødvendige viden om økonomi og finansiel dannelse og klæde dem bedre på til voksenlivet – så de undgår mistrivsel, ensomhed og fejlslagne økonomiske beslutninger.
Jeg har selv tidligere deltaget i et tværpolitisk projekt sammen med We-Grow, hvor vi satte fokus på privatøkonomi og unges økonomiske dannelse – på tværs af ungdomspartier, sektorer og uddannelsesinstitutioner. Det viste mig, hvor stort behovet er – og hvor stor en forskel det kan gøre.
Nu mangler du kun at sætte X ved Daniel Elmann
Mange tak for, at du har læst med hele vejen hertil.
Jeg vil gøre mit ypperste for, at vi frem mod 2040 arbejder målrettet mod de mærkesager, jeg kæmper for, så vi kan skabe et bedre Roskilde.
Det eneste, du mangler nu, er at sætte dit kryds den 18. november 2025 ved Daniel Elmann – så lover jeg at kæmpe benhårdt for Roskildes fremtid.
Tak for din tid og din opbakning.
Referenceliste
Erhvervsstyrelsen. (2025). Søgning i CVR – Roskilde Kommune.
https://datacvr.virk.dk/soegeresultater?sideIndex=0&enhedstype=virksomhed&kommune=265&virksomhedsstatus=aktiv&size=10
Dansk Industri. (2025, marts). Kortere byggesagsbehandling i 2024 – men store forskelle mellem kommuner.
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/nyheder/arkiv/analyser/2025/kortere-byggesagsbehandling-i-2024—men-store-forskelle-mellem-kommuner/
WTC Advokaterne. (29 nov. 2024). Dækningsafgift.
https://wtc-law.dk/daekningsafgift/
Roskilde Kommune. (2024). Referat: Erhvervsudvalget d. 1. marts 2024.
https://dagsordener.roskilde.dk/vis?Referat-Erhvervsudvalget-d.01-03-2024-kl.08.00&id=62997fcc-23b5-4a69-8457-2317a95a6d81
TV2. (2021, 5. december). Da virussen spredte sig, fik han en idé, som han har tjent millioner på.
https://nyheder.tv2.dk/2021-12-05-da-virussen-spredte-sig-fik-han-en-ide-som-han-har-tjent-millioner-paa
Roskilde Kommune. (2024, 31. januar). Indtægts- og udgiftsbevilling til to projekter om udvikling af velfærdsteknologi [Byrådsreferat].
https://dagsordener.roskilde.dk/vis?Referat-Roskilde-Byraad-d.31-01-2024-kl.17.00&id=fd3336cc-8de2-4911-84a6-45fa54265b6f
SN.dk. (5/10-2024.). Vi skal have respekt for vores lokale erhvervsliv.
https://www.sn.dk/art6148747/roskilde-kommune/debat/vi-skal-have-respekt-for-vores-lokale-erhvervsliv/
Roskilde Kommune. (2024). Bymidteprojektet i Roskilde.
https://viskaber.roskilde.dk/da-DK/projects/bymidte/6
Roskilde Kommune. (21/4-2025). MAN Energy Solutions har planer om udflytning til Trekroner, Roskilde.
https://www.roskilde.dk/da-dk/nyheder/man-energy-solutions-har-planer-om-udflytning-til-trekroner-roskilde/
DTU. (19/3-2024). Andel bliver erhvervspartner i udviklingen af Risø.
https://www.dtu.dk/newsarchive/2024/03/andel-bliver-erhvervspartner-i-udviklingen-af-risoe
Bykalender. (2024). Roskildekalenderen.
https://www.bykalender.dk/vare/roskildekalenderen/
Børne- og Undervisningsministeriet. (19/6-2024). Antallet af unge uden job eller uddannelse er steget.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/jun/240619-antallet-af-unge-uden-job-eller-uddannelse-er-steget
Danmarks Statistik. (2/2-2023). Beskæftigede børn og unge.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge
Finans Danmark. (11/3-2024). Unge er presset på økonomien – det påvirker deres livskvalitet.
https://finansdanmark.dk/nyheder/2024/marts/unge-er-presset-paa-oekonomien-det-paavirker-deres-livskvalitet/
Erhvervsstyrelsen. (2025). Søgning i CVR – Roskilde Kommune.
https://datacvr.virk.dk/soegeresultater?sideIndex=0&kommune=265&virksomhedsform=110&size=10
Roskilde Kommune. (6/3-2024). Referat: Kultur- og Idrætsudvalget.
https://dagsordener.roskilde.dk/vis?Referat-Kultur–og-Idraetsudvalget-d.06-03-2024-kl.18.30&id=32d10cc8-c4ef-4f37-a106-28de2091c65b
Idrættens Analyseinstitut. (25/8-2022). Fritidsaktiviteter øger unges chance for et job senere i livet.
https://www.idan.dk/nyheder/fritidsaktiviteter-oeger-unges-chance-for-et-job-senere-i-livet/
TrygFondens Børneforskningscenter. (16/11-2018). Unge med fritidsjob klarer sig bedre til eksamen.
Hentet fra https://childresearch.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/unge-med-fritidsjob-klarer-sig-bedre-til-eksamen
TV 2 Kosmopol. (19/3-2023). Ali blev en del af det kriminelle miljø som 12-årig – men han mener ikke, at straf for rekruttering vil virke.
https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/ali-blev-en-del-af-det-kriminelle-miljoe-som-12-aarig-men-han-mener-ikke-at-straf-for-rekruttering-vil-virke
Dit Roskilde. (28/8-2023). Roskilde Kommune vil gøre mulighederne i erhvervslivet mere synlige i folkeskolen.
https://dit-roskilde.dk/roskilde-kommune-vil-goere-mulighederne-i-erhvervslivet-mere-synlige-i-folkeskolen/
Seniorbo Svogerslev. (25/2-2025). Stolt borgmester vil sylte Svogerslev. Sjællandske Nyheder.
https://www.sn.dk/art6244207/roskilde-kommune/debat/bestyrelse-stolt-borgmester-vil-sylte-svogerslev/
Roskilde Kommune. (26/2-2025.). Kommunalbestyrelsesmøde [Videooptagelse – Tidskode: 9:50-20:05].
https://roskilde.kommune-tv.dk/watch/9646/439
Roskilde Byråd. (19/6-2024). Referat fra byrådsmøde, punkt 130, Ligestilling og mangfoldighed samt LGBT+.
https://dagsordener.roskilde.dk/vis?Referat-Roskilde-Byraad-d.19-06-2024-kl.17.00&id=17ee71f9-89ac-4420-9f4e-84048e96ddf2
Sundhed.dk. (28/2-2023). Transkønnethed.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/transkoennethed–koensinkongruens/
Roskilde Kommune. (2024). Vores kunst – strategi for kunst i det offentlige rum.
https://www.roskilde.dk/da-dk/om-kommunen/udvikling-og-projekter/vi-udvikler-kulturen-og-idraetten/vores-kunst-strategi-for-kunst-i-det-offentlige-rum/
Roskilde Kommune. (2024). Det aktive liv.
https://www.roskilde.dk/da-dk/om-kommunen/vision-og-politikker/politikker/kultur-og-idraetspolitik/
Roskilde Kommune. (November, 2023) Klimaborgertinget.
https://viskaber.roskilde.dk/uploads/1503946c-22b8-4d51-b941-122bee715da9/idea_file/file/e8140bc7-5c66-4649-ad4c-aa8b11f5f8a9/Borgertingets_anbefalinger.pdf
Sjællandske Nyheder. (Opdateret i 2024). Harme over salg af byggegrund til spotpris.
https://www.sn.dk/art687838/roskilde/politik/harme-over-salg-af-byggegrund-til-spotpris/
Sjællands Nyheder. (17/8-2024). Hvorfor overhovedet have daginstitutioner? Lad os skære dem fra!
https://www.sn.dk/art6110151/roskilde-kommune/nyhed/hvorfor-overhovedet-have-daginstitutioner-lad-os-skaere-dem-fra/
Dansk Erhverv. (29/10-2024). Ny rekord i den offentlige sektor: Antallet af administrative ansatte runder 100.000.
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/oktober/ny-rekord-i-den-offentlige-sektor-antallet-af-administrative-ansatte-runder-100.000/
Roskilde Byråd. (24/4-2024). Referat fra byrådsmøde.
https://dagsordener.roskilde.dk/vis?Referat-Roskilde-Byraad-d.24-04-2024-kl.17.00&id=f2317b1d-98cf-41a3-b465-d9e976490b95
CEPOS. (2023). Hvordan klarer ROSKILDE sig på administrationspotentiale?
https://cepos.dk/viden/kommunebenchmark/
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. (April, 2023). Danmarks globale klimapåvirkning.
https://www.kefm.dk/Media/638182674308286312/Danmarks%20Globale%20Klimap%C3%A5virkning.pdf
Roskilde Kommune. (2024). Klimaplan 2024.
https://www.roskilde.dk/media/lwihe2fw/klimaplan-2024_161224_vedtaget.pdf
Roskilde Kommune. (2024) Kommunens nøgletal.
https://www.roskilde.dk/da-dk/om-kommunen/okonomi/kommunens-nogletal/
Vejdirektoratet. (30/1-2025). Tidsplan – Frederikssundmotorvejen.
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/frederikssundmotorvejen/tidsplan
Trafikstyrelsen. (2019). S-tog til Roskilde.
https://www.trafikstyrelsen.dk/media/12896/S-tog-til-roskilde.pdf
Liberal Alliance. (2024). Danmark har brug for en bindende bureaukratilov.
https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2024/04/Danmarks-har-brug-for-en-bindende-bureaukratilov.pdf
Liberal Alliance. (2024) Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft.
https://www.liberalalliance.dk/fornuft/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (2021). Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030.
https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030
We-Grow. (2025) We-Grow – Finansiel dannelse for unge.
https://www.we-grow.dk/