Jeg husker tydeligt, da klokken slog 5 om morgenen på min iPhone i de kolde vintermåneder. Jeg skulle tidligt op, fordi jeg skulle være med til at åbne McDonald’s. Jeg cyklede altid frem og tilbage med både for- og baglygte tændt. Når jeg mødte ind, havde jeg altid morgenvagt med den samme gode og glade kollega, som fik én til at smile, uanset hvor tidligt det var.

Herefter gik det ellers stærkt.
Der skulle gøres klar. Varer skulle fyldes op. Kaffemaskinen skulle renses. Og hundrede andre ting skulle klares.

Men den bedste følelse var, når klokken slog 7.
Der stod altid den samme glade mand på den anden side af glaspartiet – klar til at få sin morgenkaffe.

Den følelse af, at jeg kunne være med til at bidrage til andres hverdag i mit sabbatår… At den glade mand kunne få sin kaffe. At jeg kunne hjælpe med at få restauranten til at køre. Og at jeg lærte en masse nye færdigheder – dét gør mig oprigtigt stolt, glad og taknemmelig.

Det er desværre ikke alle, der får den unikke følelse af at være en del af noget større. Af at tage ansvar og gøre en forskel.

Det er nemlig ikke alle, der griber muligheden for at tage ét sabbatår.

Mange skynder sig nemlig gennem uddannelsessystemet. De har aldrig nogensinde haft et fritidsjob. De har aldrig nogensinde suget luft ind. Og det eneste, der strammer om brystkassen, er tanken om karaktergennemsnit og jagten på drømmejobbet, længe før uddannelsen overhovedet er slut.

En undersøgelse fra VIVE viser, at børn og unge møder forventninger fra alle sider – forældre, lærere, venner – men at de i høj grad selv lægger presset på deres egne skuldre. To ud af tre føler, at det er deres egen skyld, hvis de ikke får succes.[1]
Derfor kan det være afgørende at give sig selv lov til at trække vejret, sætte tempoet ned og tage et sabbatår – eller flere – indtil man føler sig klar.

[1] VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (2024). Idealer og forventninger til børn og unge (Rapport nr. 302934). https://www.vive.dk/media/pure/302934_Idealer_og_forventninger_til_boern_og_unge.pdf

Desuden er det heller ikke alle, der nødvendigvis skal slæbes igennem tykke bøger, lange pensumlister og akademiske rapporter.

Det kan være, at man i sit sabbatår finder lysten, viljen og optimismen på en rejse gennem Asien, på et højskoleophold i Nordjylland – eller, ligesom mig, i et fritidsjob hos McDonald’s.

Det vigtigste er og må altid være, at vi ikke får en kultur, hvor unge føler sig presset, hvor de konstant skal præstere, og hvor de aldrig føler, at de er gode nok.

Derfor skal vi som samfund begynde at anerkende, at sabbatåret kan være modkuren på mistrivslen blandt unge, fordi det skaber et pusterum fra presset, giver plads til at mærke efter – og mindsker risikoen for, at unge vælter under vægten af egne og andres forventninger.

Og netop derfor bør flere unge stoppe op, trække vejret dybt – og give sig selv lov til at tage den pause, de har brug for, så de kan finde den vej, de selv ønsker at gå.

NOTE: Kilden skal selvfølgelig bare sættes ind som et hyperlink. ved (To ud af tre føler, at det er deres egen skyld, hvis de ikke får succes).